Fra jord til korn

Mark til br d

Fra det spæde korn bliver sået i jorden - til vi spiser det færdige brød i madpakken, sker der utroligt meget. Bliv meget klogere her!

De mest almindelige kornsorter er majs, ris, hvede, byg, rug og havre. Fælles for dem er, at de alle dyrkes på markerne for at fremstille enten fødevarer til mennesker eller foder til dyr. Det er vejret, især temperatur og nedbør, der bestemmer, hvilke kornsorter der kan gro forskellige steder på jorden. Hvede, byg, rug og havre kræver ikke helt så meget varme. Derfor kan de dyrkes i lande med skiftende temperaturer som f.eks. her i Danmark.

Small majs

Majs og ris

De to kornsorter majs og ris kræver meget lys og varme for at gro. Derfor dyrkes de især i de subtropiske og tropiske egne, hvor solen skinner meget og længe. Majsmarker i Danmark bruges mest til dyrefoder. Majs bruges bl.a. til cornflakes og popcorn, og så kender du den sikkert som en hel majskolbe, som vi gnaver af om sommeren. Ris findes i mange forskellige arter. Dem, vi kender mest til i Danmark, er hvide, røde, vilde og brune ris, og selvfølgelig de ris vi bruger til risengrød.

Hvede, 2 forskellige slags

Hvede er den mest dyrkede kornart i Danmark og bruges både til dyrefoder og fødevarer. Almindelig hvede, som faktisk hedder rød hvede, bruges til hvedemel og grahamsmel. Hvedemel, som er fintformalet og sigtet fri for skaldele, bruges mest til hvidt brød som boller, franskbrød, flûtes og kager.

Hvid hvede er en hvedesort, der er mere mild i smagen end almindelig hvedemel. Man kan derfor benytte hele kornet (til fuldkornsmel) og få samme smag og lyse farve som i almindeligt hvedebrød. Det har en stor sundhedsmæssig værdi, når det gælder indhold af fibre, vitaminer og mineraler.

Small hvede
Small byg

Byg

Efter hvede er byg den mest dyrkede kornart i Danmark. Byg anvendes bl.a. til dyrefoder og fremstilling af øl og whisky, men er også brugt i nogle brød.

Rug

Rug bliver mest brugt til at bage rugbrød, som du kender fra madpakken. Rug har et højt indhold af fibre og - ligesom hvid hvede - bruges hele kornet, fuldkornet. Men du finder også rug i fuldkornspasta, grove pitabrød samt grovbrød og -boller. Rug bruges mest som fuldkornsmel eller hele kerner, men også som rugsigtemel hvor man har fjernet nogle af skaldelene.

Small rug
Small havre

Havre

Det meste af havren bliver brugt til dyrefoder, især til heste og grise. Men du kender sikkert havregryn fra morgenmaden, som naturligvis stammer fra havre. I flere lyse brødtyper bruger man også havre for at bage et lidt grovere brød.